Tjørnemarksgården
Strandbakken 117, 4400 Kalundborg
1975: Endnu et led i den kæde af små kostskoler med tilknytning til Jyderup Realskole, blev taget i brug ved skoleårets start. Tjørnemarksgården, en 3-længet stråtækt bondegård ude på Røsnæs.
Den blev erhvervet i sommer. Gården er fuldstændig moderniseret og rummer faciliteter som opholdsstue med pejs, tekøkken, badeværelser og sauna.
Tjørnemarksgården har plads til 16 elever, der alle deltager i det daglige arbejde på køkken-, vaske- og udehold. Der er til gården et tilhørende jordstykke på halvanden tønder land, der skal benyttes dels som fodboldbane og legeplads,
dels som nyttehave. Endvidere er det et dejligt strandareal ved Kalundborg fjord,
ca. 5 min's gang fra gården.
Vi har ikke tænkt at plagiere de andre kostskoleafdelinger, selv om dagligdagen på stedet selvfølgelig bliver nogenlunde den samme. Vi har en ide om at køre det man kalder formningsfagene:
Her vil eleverne få mulighed for at arbejde med ler, patchwork, batik og træ.
Det er vores håb med Tjørnemarksgården, at kombinationen af de nævnet ting vil give kostskoleeleverne en meningsfyldt tilværelse, som de senere vil kunne få gavn af1
Per og Jonna Hjort
Tjoernemarksgaarden
Således går en dag for en kostelev på Tjørnemarksgården (dec. 1975)
Kl. 6.15 bliver vi vækket.
Så vasker vi os og rydder op på værelserne, og 6.30 er der morgenmad og derefter afgang med bussen.
Når vi kommer hjem fra skole, får vi halv-tre-mælk - det er te og kaffe.
Vi bliver da delt op i hold, køkken-, ude- og vaskehold.
Lad os for eksempel tage køkkenholdet.
Det møder kl. 16. Holdet ordner opvaskemaskinen først, derefter hjælper de madmor, det er fru Rasmussen, med at lave mad og bage. 17.30 er der aftensmad og derefter lektielæsning i halvanden til to timer.
Efter lektielæsning kan man hygge sig i opholdsstuen. Der er tv, klaver og forskellige spil.
Der kan også tændes op i pejsen - hvis vi må for Hjort.
20.45 skal mindste hold puttes, og de får frugt til natmad. 21.45 går de store i seng. De har fået te.
Vi kan også gå ud på værkstedet og arbejde med forskellige ting, og i sommer badede vi hver dag på vores strand.
Steen2


Tjørnemarksgården
(1977) Tjørnemarksgården har fået indrettet en dejlig stor opholdsstue, i den tidligere staldbygning. Det har givet bedre plads og større mulighed for udfoldelse i fritiden5
Per Hjort, Tony Hansen, ?, Henriette Stavnsbrink, ? evt. Peter Juul

1977 Tjørnemarksgården var beliggende på halvøen Røsnæs, nær Kalundborg. Der boede 17 elever, 12 drenge og 5 piger i alderen 10-16 år. Til gården hørte et par tønder land, jord, der dels benyttes til lege- og boldplads, dels til urte- og prydshave. Eleverne deltog i det daglige arbejde, ligesom de selv skulle holde deres værelser.
Forstander: Hr. Per Hjort Nielsen3

Per Hjort gik konkurs ca. 1978 - og Jørgen og Ulla Thomsen køber Tjørnemarksgården (få elever)

2012 (RIP) – se Marianne Bay Hede'sa) mindeord for Hr. Per Hjort Nielsen

Fra Peter Juul, 2012;
Tjørnegårdens facebookgruppe. Jeg ved godt det er lidt sent at skrive dette, men Claus og jeg havde en dejlig oplevelse den dag Hjort blev begravet.
Efter den højtidelige kirkehandling (endnu engang, Marianne, det var en meget flot tale du holdte), og efterfølgende kaffe i Hjorts hjem, kørte Claus og jeg en tur til Kalundborg.
Købmanden ligger hvor den hele tiden har ligget, og er stadig åben.
Tjørnen ligger hvor den hele tiden har ligget, men her er der sket en masse.
... Stråtaget er væk, fugleburet er revet ned.
Nysgerrige som vi er gik vi og spurgte om vi kunne få en rundvisning. Manden der i dag ejer Tjørnen genkendte Claus, da han tidligere havde været deroppe, så vi fik en rundvisning.
Hjorts stue og værelset bag køkkenet var lagt sammen, køkkenet og hallen lignede sig selv, bortset fra at svingdørene var væk.
Oppe på 1. sal var det store pigeværelse ved at blive renoveret, ellers lignede det hele sig selv.
Der var bygget en glasudestue mellem køkken og anneks. Vaskehuset var lavet om til forældresoveværelse, det blå værelse ud imod gården var lavet om til bryggers, de to andre værelser var der stadig.
Badeværelset i annekset, her var saunaen revet ned og der var lavet et meget stort badeværelse.
Vore gamle opholdstue i stalden var intakt, med Tjørnens logo på væggen var intakt.
Alt i alt var det en meget stor oplevelse, og tankerne kom hurtigt 37 år tilbage i tiden4

Vi har lidt billeder fra slutningen af 1970'erne af Per
Lis Andersen og Per Hjort
Lis Andersen og Per Hjort fra Lotte Schultz


Lis Andersen, Mogens Berggren og Per Hjort
Per Hjort, Lis Andersen og Mogens Berggren fra Marianne Bay

Kilder:
Kilde 1: Jyderup Realskoles skoleblad "Frikvarter" dec. 1975 side 15
Kilde 2: Steen, Jyderup Realskoles skoleblad "Frikvarter" dec. 1975 side 15
Kilde 3: Skolebladet for Jyderup Realskole ” Frikvarter juni 1977, side 37
Kilde 4: Peter Juul, 2012
Kilde 5: Jyderup Realskoles skoleblad "Frikvarter" dec. 1977, side 31
Noter:
a) Navneændring tidligere Marianne Bay Kristensen
20/11.2014; Charlotte Kwasniak; Jeg var i hvert fald heldig at få en lærer som Birgit. Hun kom ud til os på Røsnæs hos Hjort og underviste os i klaver. Kan du huske klaveret i pejsestuen?

Sidst opdateret 2. august 2015
©Jyderup Realskole