Emil Nielsens

Datter Grethe Nielsen gik på Jyderup Realskole fra I Mellemskoleklasse 1937 - Realeksamen 19421
Konfirmeret 9. oktober 19382
og
sønnen Verner Nielsen ses også at gå på Jyderup Realskole fra I Mellemskoleklasse 1938 . Realeksamen 19423
Konfirmeret 6. oktober 19404
Om deres far Emil Nielsen:
Emil Nielsen repræsenterede Jyderup Sogneråd til Jyderup Realskoles 70 års jubilæum i 1964
og
1950 1. april; "Jyderup borgmester"
Det "borgmestervalg", som Jyderups sogneråd foretog i aftes, vil den driftige stationsby sikkert få glæde af, for bagermester Emil Nielsen er en mand, der passer til opgaven som hånd til handske. Han kan bestille noget, han har venlighed og forhandlingsevne som medfødte gaver, han er i sin allerbedste alder, og han har efterhånden været så længe i Jyderup, at han til nød kan gå for at være en af byens egne, - næste år er det femogtyve år siden, han kom.
Jyderups borgere har heller ikke tidligere været blinde for hans kvalifikationer. Dem fik de hurtigt øje for, og han har da også i tidens løb røgtet adskillige tillidshverv bl.a. som kasserer i håndværkerforeningen, som medlem af den tekniske skoles ledelse og siden 1946 som medlem af sognerådet. Nu har Nielsen fået en større opgave, men det skal nok vise sig, at han magter den5
1959 marts; 60 år Bagermester Emil Nielsen
En af Jyderup bys kendte og agtede forretningsdrivende, tidl. Sognerådsformand, bagermester Emil Nielsen, Holbækvejen, fylder mandag den 9. marts 1959, 60 år.
Emil Nielsen er tredje generation i en bagerslægt. Bedstefaderen grundlagde Særslev Bageri, som senere blev overtaget af Emil Nielsens bror, bagermester Laur. Nielsen. Emil Nielsen har således haft sin barndom i Særslev, men lærte ikke faget hos sin far. I 10 år var Emil Nielsen ansat hos bagermester Lund-Henriksen, Holbæk, først i lære og derefter som svend, bortset fra den tid, hvor Emil Nielsen var soldat.
I februar 1926 købte Emil Nielsen bagermester Grothe's bageri på Holbækvej. Bageri er egentlig så meget sagt, for det var kun et gammelt udhus. Det daværende tilsyn har skrevet i fabrikstilsynets bog, at forholdene var uforsvarlige, at det vrimlede med rotter og kakerlakker, og at det henstilledes, at der blev lukket!
Emil NielsenEmil Nielsen havde imidlertid øje for, at beliggenheden var der ikke noget i vejen med, og han lod opføre et moderne og rummeligt bageri. Det gamle udhus kom skyndsomt væk og et nyt blev bygget bagved bageriet og forretningen. Alt er stadig tidssvarende og gennemført hygiejnisk. Det blev en hel fryd for svenden, bager Chr. Rasmussen, at flytte ned over i det nye bageri, og har er han der dag i dag. Det siger en hel del om Emil Nielsens evne til at være en god arbejdsgiver.
Emil Nielsens gode menneskelige egenskaber genspejler sig i hans færd og gjorde ham hurtigt selvskrevet til en lang række tillidshverv, bl.a. blev han indvalgt i Håndværker- og Industriforening, som det dengang hed, og var her kasserer i 15 år. Desuden er han i bestyrelsen for Teknisk Skole og Turistforeningen for Jyderup og Omegn samt kasserer indenfor Holbæk Amts Børneværn. I 1946 blev Emil Nielsen medlem af Jyderup Sogneråd - hvad han stadig er - og har i 2 perioder, fra 1950-58, været Sognerådsformand.
Emil Nielsen er med i flere kommunale udvalg, og er formand for det sociale udvalg. At dette sidste er en vanskelig opgave, siger sig selv, men Emil Nielsen er altid lydhør overfor alle problemer, og på sin elskværdige måde og med udpræget retfærdighedsfølelse søger han at dele sol og vind lige, og at være hjælpsom og forstående, hvor der er lejlighed til det. Emil Nielsen er et utroligt flittigt menneske, men hvor travlt han end har, giver hans sig altid tid til at høre på dem, der kommer med deres problemer.
Hr. og fru Nielsen er ikke hjemme på festdagen, den fejres hos datteren, der er Engelsk korrespondent i København. En søn er lærer ved Asnæs Realskole6
Bagermester Emil Nielsens bageri solgt (1962)
Sognerådsformand, bagermester Emil Nielsen, Holbækvej, Jyderup, har solgt sin ejendom med bageri til bagermester L.P. Jensen, brødfabrikken "Hygæa" Sølystvej, Jyderup. Overtagelse pr. 1. februar 1963
Det er ikke bagermester Jensens hensigt selv at drive bageriet på Holbækvej, idet han fra nævnte dato har bortforpagtet det til bagermester Bjørn Enevoldsen, "Wienerbageriet", Teglværksvej, Jyderup. Bagermester Enevoldsen har udbudt sin ejendom til salg, således at selve forretningen skal fortsætte som brød- og mælkeudsalg. Sognerådsformanden flytter til Ellebjerg, hvor han har købt en villa.
For 37 år siden - pudsigt nok på samme skæringsdato, 1. februar - overtog Emil Nielsen bageriet, som han har drevet på dygtig måde.
Helbredshensyn og stigende sognerådsarbejde er årsag til, at Emil Nielsen har ønsket at afhænde sin anerkendte virksomhed7

1970 jan.; 24 år i Jyderup Sogneråd
Tak og gave til Emil Nielsen, Jyderup
I forbindelse med, at Det radikale Venstres Jyderup afdeling i aftes holdt generalforsamling på Jyderup Conditori, berettede sognerådsmedlem, tidl. sognerådsformand Emil Nielsen for 24 år om det kommunale arbejde og besværede en række spørgsmål fra deltagerne. Emil Nielsen meddelte at han ikke lader sig genopstille ved kommende valg men ønsker at udtræde af sognerådet efter de 24 års forløb.
Med forsamlingens tilslutning rettede formanden, fhv. restauratør Verner Larsen, en varm tak til Emil Nielsen for de mange års dygtige arbejde, til gavn for kommunen og dens beboere. Som synligt bevis for taknemmeligheden blev overrakt en gave, og Emil Nielsen kvitterede med tak8


Kilder:
Kilde 1: Jyderup Realskoles årsberetning 4. maj 1937, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 3. maj 1938, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 9. maj 1939, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 12. maj 1940, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 17. maj 1941, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 12. maj 1942, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 2: Jyderup Kirkebog 1937-43 opslag 109 nr. 14
Kilde 3: Jyderup Realskoles årsberetning 3. maj 1938, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 9. maj 1939, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 12. maj 1940, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 17. maj 1941, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 12. maj 1942, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 1943, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Kilde 4: Jyderup Kirkebog 1937-43 opslag 94 nr.15
Kilde 5: Holbæk Amts Venstreblad 1. apr. 1950, side 3; "Jyderup borgmester"
Kilde 6: Kalundborg Folkeblad 4. mar. 1959, side 3+4; 60 år Bagermester Emil Nielsen (Billede)
Kilde 7: Kalundborg Folkeblad 20. dec. 1962, side 4; Bagermester Emil Nielsens bageri solgt
Kilde 8: Kalundborg Folkeblad 16. jan. 1970, side 6; 24 år i Jyderup Sogneråd

Sidst rettet 23. juni 2015
©Jyderup Realskole