Repræsentant Valdemar Gybel Jensens børn ses at gå på Jyderup Realskole

Margrethe Gybel Jensen 1947 I Underklasse - Mellemskoleeksamen 1955, Realeksamen 19561
Aksel Gybel Jensen IV Unederklasse - Mellemskoleeksamen 19572
Jørgen Gybel Jensen IV Underklasse - Mellemskoleeksamen, 1962 Realeksamen3
Fru Gybel Jensen

1961 okt.; Hr. Gybel Jensen 50 år
Repræsentant Valdemar Gybel Jensen, Fuglsangsvej 6, Jyderup, fylder den 6. oktober 1961, 50 år.
G. J. lærte isenkræmmerfaget hos Gylling-Folkmann, Jyderup, hvor han i en lang årrække var disponent, men i en del år har han nu været knyttet til firmaet Carl Weinreich, Snertinge.
Sporten, især fodbold, har altid haft G. J. store bevågenhed, og for sportsungdommen i Jyderup har han gjort uendelig meget, bl.a. i sin egenskab af formand for J.S.G og I, igennem flere år. Også i spejderbevægelsen har han været meget aktiv, og begge steder har man nydt godt af hans store energi og organisatoriske evner5

Gybel Jensens foredrag om Vor tids forkælede ungdom KFUM 1957

1970 jan.; Repræsentant Valdemar Gybel Jensen
Repræsentant Valdemar Gybel Jensen, Fuglsangsvej, Jyderup, har i 25 år været ansat i firmaet Carl Weinreich, Snertinge, og blev fra firmaets og medarbejderes side hyldet for de mange års dygtige og loyale arbejde.
Gybel Jensen blev kendt som en flittig dygtig og retskaffen sælger i de mange år, hvor han har tjent sit firmas interesser på forbilledlig måde, og lige så fuldt ud vundet kundernes og forretningsforbindelsernes tillid og sympati.
Nu har Gybel Jensen sit arbejde på kontoret og gør dette fest samme gode fyldest, lige så oplagt og arbejdsdygtig, som nogensinde.
Gybel Jensen har altid sat en ære i at skaffe sig viden og indsigt, for dermed at kunne betjene sit firmas forbindelser på bedste måde, og dette respekteres og påskønnes fra alle sider.
Gybel Jensen valgte at være bosat i sin barndomsby, Jyderup, hvor han og hustruen, lærerinde Else Gybel Jensen, skabte et harmonisk og lykkeligt hjem for deres børn, og hvor de har en stor venneskare. Gybel Jensen har været valgt på adskillige tillidsposter og går altid hundrede procent ind for alt hvad han har med at gøre. Ikke mindst inden for Sct. Georgsgildet har Gybel Jensen ydet uselvisk støtte og både her, blandt slægt og venner og i det arbejde hvor han blev jubilar, værdsætter man hans mange gode karakteregenskaber6

1971 okt.; Valde 60 år
En af Jyderups kendt og respekteret mænd, repræsentant Valdemar Gybel Jensen, "Valde", fuglsangsvej 6, fylder den 6. oktober 1971, 60 år
Gybel Jensen er søn af gårdkarl Aksel Jensen, Jyderup, der i en menneskealder var karl i købmand Th. Olesens købmandsgård. Gybel Jensen udlærtes som isenkræmmer hos Gylling-Folkmann i Jyderup, hvor han i en årrække var disponent. Senere var han forsikringsassistent hos Erik Søvndahl, men da han lagde dette på hylden ansattes han som bil repræsentant i firmaet Carl Weinreich, Snertinge, en stilling han stadig beklæder, og til alles tilfredshed.
"Valde" er personligt et elskværdigt og venligt menneske der på en noble og fin måde har skabt sig respekt om sit navn. Utallige er de tillidshverv, han har været og stadig er pålagt, og fælles for dem alle er, at det er ungdommen der har interesseret ham. Foruden at være aktiv sportsudøver har han i en årrække været formand for Jyderup Skytte-, og Gymnastik- og Idrætsforening, og han var også en meget benyttet fodbolddommer i sine unge år.
Valdemar Gybel Jensen 1971
Valdemar Gybel Jensen

Spejderbevægelsen står stadig "Valde" meget nær. Fra at være aktiv spejder i Jyderup, har han også stået i spidsen for troppen. Nu er det Sct. Gerogsgildet, der nyder godt af hans store organisatoriske evner. Han var en årrække gildesmester i Jyderup, senere blev han provinsialmester, og da de nye distrikter blev oprettet, valgtes han til gildemester for "Dragsholm distriktsgilde", der omfatter 1. og 2. Holbæk. Kalundborg, Nykøbing, Svinninge og Jyderup. Og "Valde" forstår at lægge tinge op på den rette måde, så der altid lyttes til ham, når han tager ordet. - Ud over disse hverv er Gybel Jensen også medlem af Jyderup menighedsråd, et tillidshverv, han også går stærkt op i.
I alle de kredse, hvor han færdes, byder han stor popularitet, hvilket han sikkert også får mange synlige beviser for på fødselsdagen7


Gybel Jensens tale ved husmoderforeningens julefest 1968

Margrethe var i 1959 student og med Jyderup Realskole i Norge som "leder"

1970 juli; Ud til sommerlejrens glæder
Der var højt humør, da de 30 pigespejdere, under ledelse af Margrethe Gybel Jensen i går morges afrejste fra Jyderup station ud til sommerlejrens mange glæder og oplevelser. Turen gælder den internationale korpslejr ved Hostrup Sø i Sønderjylland. De næste 10 dage skal spejderne igennem et omfattende og interessant program. Ud over selve lejrlivets glæder, bydes der på mange forskellige artede konkurrencer, ligesom der er sørget for udflugtstrue i den skønne landsdel8
Spejere 1970 ledes af Margrethe Gybel Jensen
Margrethe Gybel Jensen leder spejderne ved afrejsen


Aksel
Drengeklubben Kvik
1960 Se Jazzklubben Savoy

Jørgen 1963 Natur og Ungdom i Jyderup
Jørgen Gybel Jensen; Det sidste år jeg deltog, havde jeg æren af at være fanebærer ved afslutningsceremonien. Jørgen Gybel Jensen
Jørgen Gybel Jensen fra "1961" fra Søvndahl Petersen till fra JGJ 29 marts 2013
Havnefest 1956
Jørgen Gybel Jensen ryger i vandet ved havnefest

1975 Kalundborg Folkeblad, Ole Gybels hjælpearbejde i England, den 25 juli side 6 (Der er billede men det meget mørk)/Ole ses ikke på Jyderup Realskole
Ung Jyderup'er på engelsk hjælpearbejde
Ole Gybel fortæller om den verdensomspændende aktion.
Det er nu ca. to måneder siden den unge Jyderupper, Ole Gybel, søn af repræsentant V. Gybel Jensen, Fuglsangsvej, Jyderup, rejste til England for at vie sig det engelske verdensomspændende hjælpearbejde "The Ockenden Venture", og han fortæller - som lovet før afrejse - om sit arbejde i organisationen, der netop har eksisteret i 20 år.
Ole Gybel fortæller: - The Ockenden Venture-organisationen har i de forløbne 20 år beskæftiget sig med alle former for hjælpearbejde for mennesker, der af en eller anden grund har lidt nød. Dette være sig enlige, gamle, unge fra London, polske og russiske flygtninge, helt tilbage fra 2. verdenskrig, invalide libetanere, chilenske socialister, børn og unge fra Bangla Desh og Etiopien, og ikke mindst vietnamesiske børn. Alt dette - og meget mere - på initiativ af Miss Jayce Pearce, som efter at have arvet et herresæde - startede The Ockende Venture.

Rundt i verden
Organisationen i England i dag består i dag af elleve hjem, placeret rundt omkring i landet. Disse hjembeskæftiger sig for tiden med adfærdsvanskelige unge og andre unge fra Uganda og Etiopien, samt vietnameserbørn. Rundt omkring i verden er der desuden hjem og kontorer, hvorfra der arbejdes på at hjælpe særligt ramte befolkningsgrupper. Det er fra et sådant hjem de fleste af børnene kommer her på Keffolds House, hvor jeg er medarbejder. foruden er her ca. 30 vietnamesere, samt 5 piger fra Uganda, en familie fra Etiopien, 6 piger fra Polen og 2 drenge fra Tibet. De har alle det tilfælles, at de er politiske flygtninge.

"Full-time" job
I øjeblikket består Ole Gybels arbejde i, at passe 5 vietnamdrenge og han siger herom: "Det er et 100 pct. full-time job, da de kræver konstant opmærksomhed på grund af forskellige tilpasningsvanskeligheder og store frustrationer over alt det nye. to af dem er fra Ockendehjem i Saigon, to er samlet op på Saigons gader, umiddelbart før kommunisterne overtog byen. Alle fem er forældreløse og har ingen familie i Vietnam - hvilket iøvrigt gælder for alle børnene her. En anden gruppe består af 6 polioramte piger, der skal optrænes. De var ellers, efter endt behandling, sendt tilbage, for så igen at komme hertil sammen med flygtninge.
Begyndelsen var - forståeligt nok - uhyre vanskelig. Disse børn er revet ud af enhver for for vane. De kommer til nye omgivelser, nye mennesker, nyt klima, mennesker, der er forskellige fra dem, de før har kendt. En del har været "nødt" til at stjæle for overhovedet at få noget at spise. Så plantes de om til et sted, hvor ingen taler deres sprog. Når de gør ting, der efter vore normer er uartige, er det meget vanskeligt at forklare dem, hvorfor de ikke må dette eller hint. Det resulterede i starten i, at de begyndte at ødelægge deres senge, skabe, legetøj osv. til sidst måtte man virkelig gribe til at revse dem, stadig uden at kunne forklare hvorfor.
En trist situation at stå i for os, som "værger". Den første månedstid havde vi sådan en "kamp" næsten hver dag, og det kunne let vare både én og to timer. Som tiden går bliver det bedre, de begynder at forstå det engelske sprog og dermed også lidt af meningen med deres ophold, specielt efter en dag, hvor repræsentanter for det nye styre i Vietnam pludselig og uventet ankom i to biler og anmodede om at få "deres" børn med hjem. Repræsentanterne tog straks fat med at forklare børnene, hvor godt der var blevet i Vietnam efter amerikanerne havde forladt landet og krigen var slut, og lovede børnene, at de skulle få "forældre" og trygge kår, hvis de ville komme tilbage.
Set fra vores synspunkt, kunne man i en by som Saigon, hvor 300.000 forældreløse og handicappede børn i øjeblikket befinder sig, ikke endnu have plads til flere. Efter en kort polemik kørte repræsentanterne med uforrettet sag. Imidlertid havde det vakt tvivl og nysgerrighed hos børnene, men en familie - kort forinden ankommet fra Vietnam forklarede børnene, at de sandsynligvis ville blive dræbt, hvis de vendte tilbage.
- Siden har børnene ikke én eneste gang ytret ønske om at vende tilbage.

"Hunderædde"
For øvrigt har det været meget sparsomt med objektive, oplysninger om styret efter overtagelsen af Saigon. Propagandaen har været lige kraftig nok fra begge sider, men fakta er i hvert fald, at enhver vietnameser jeg har talt med under mit ophold her, her hunderædde for kommunisterne.
Den omtalte familie, der advarede børnene, er en vietnamesisk ambassadør familie, der har søgt politisk asyl i England, med status som flygtninge og midlertidig ophold på Keffolds. To af ambassadørparrets fem børn skal efter skoleferien begynde at studere på Cambridge University, to andre begynder i almindelig skole. Selv med de voksne var der visse tilpasningsvanskeligheder, da det pågældende pars sociale stade havde ligget betydeligt højere end det miljø, børnene kom fra. De tog afstand fra børnene, men det ændrede sig da de indså, hvor værdifuldt børnenes sproghjælp var for nye ankomne.

1975 KF Ole G 26 juli side 6
Ole Gybels rejseberetning II
Ung Jydrup'er på engelsk hjælpearbejde
I sidste del af beretningen fra Ole Gybel, Jyderup, der viser sine kræfter og interesse i den engelske verdensomspændende hjælpeorganisation.
The Ockender Venture, fortæller han videre om hvordan den vietnamesiske ambassadørfrue, der først havde følt sig hævet over børnenes sociale stade, gik med ind i arbejdet da der var brug for hendes bistand som oversætter.
Ole Gybel har været med til at starte en skole for de ældste vietnambørn, og her er det en uvurderlig hjælp, at ambassadørfruen kunne både oversætte og forklare - og nu er børnene nået til, at kunne mellem 150 og 200 engelske ord. Det morsomme er, at de er begyndt at benytte dem når de indbyrdes taler samme. Faktisk lyder det virkelig sjovt, at der midt i strømmen af de mærkelige lyde, som vietnamesisk er sammensat af, pludselig genkender ord på engelsk. Da de begyndte at kunne tale og forstå engelsk, indså børnene også det "rimelige" i, at vi til gengæld lærte deres sprog og de forsøger ihærdigt, at sætte os ind i deres - "for os at høre - mærkelige sprog. Deres "sprogundervisning" er dog ikke med samme held som vores, eftersom de anvender lyde der for os er umulige at udtale.
Tragedier
Nu hvor vi kan begynde, at "konversere", beretter børnene om de tragedier de har været ude for i deres hjemland Vietnam. Da det er kommet til verdens kundskab gennem fjernsynet og andre massemedier, skal jeg ikke her komme nærmere ind på alt hvad grusomt de stakkels vietnamesere blev udsat for -
At alle børnene indenfor hjælpeorganisationen, er forældreløse, taler vist for sig selv.
Man kan på denne baggrund undre sig over børnenes enorme lyst til at se film hvor folk skyder på hinanden, det være sig krigsfilm eller cowboyfilm, alt sluger de råt, men, hvis de ved, at der skal vises en dokumentarfilm fra Vietnam, da nægter de at se filmen.

Adoptioner
Alle børnene bliver naturligvis hjulpet og vejledt på enhver måde, ikke blot af os som passer dem til dagligt, men også for en stor del af den lokale befolkning. Da hensigten er, at de fleste af børnene skal blive i England, har man allieret sig med familier, der indimellem kommer og henter børnene, tager dem med hjem og lader dem indgå i familielivet. Flere af disse engelske familier har allerede meldt sig som adoptivforældre, selvom de endnu ikke ved om de pågældende børn skal blive eller sendes tilbage.
Det forholder sig nemlig sådan, at det er to organisationer der samarbejder om, at bringe børnene til England. Den ene, P.V.O, som kalder sig en kristen organisation, og den anden The Ockenden. Knapt halvdelen af vore børn på Keffolds er P.V.O'ere og nu kræver organisationen, at "deres" børn flytter til P.V.O's børnehjem, da man påstår, at vi ikke er i stand til, at oplære børnene i en kristen tro. Der er virkelig røre om problemer, da vi påstår, at det ikke lige nu er et spørgsmål om, at opdrage dem kristent, men først og fremmest, at få dem til, at "falde til" og acceptere tingenes tilstand. Det ville efter min mening være en forbrydelse mod ungerne, at flytte dem nu, hvor de er ved at falde til ro her hvor de er blevet fortrolige med omgivelserne og de betingelser vi stiller. Ydermere skal "Daily Mail", der betaler for de tre hjem, hvor der er vietnambørn, så til at betale for endnu et hjem med fuld besætning for de samme børn. Det virker mange gange, som om man sætter principperne højere i denne verden, end mennesker der lever i den.
Dagens program
Måske vil det interessere læseren, at høre hvordan en dag forløber i dette hjælpearbejde
Her startes kl.8 med at vække børnene, hvilket også har været et problem, eftersom man i Vietnam - på grund af varmen - bliver i sengen til man gider stå op. Kl. 9 går jeg ned på keffolds Cottage, hvor de skolemodne piger fra Uganda og Polen bor. En 9 årige polioramt Uganda pige skal hjælpes op fra sengen og i bad. Pigen er lam i højre side. Ved 10-tiden begynder skoleundervisningen, først med engelsk, derefter beskæftigelsesterapi, bl.a. fremstilles legetøj af kasserede materialer. Det lærer samtidig børnene om det nu så aktuelle genbrug. Efter middag arrangeres en eller anden form for aktivitet, for eks. svømning, boldspil i den nærliggende park, travetur i skoven eller en køretur ud i det blå, for at lære om naturen.
Børnene elsker at køre i bil. Efter aftensmaden er det tiden til, at bade børnene, det vil sige: dagens højdepunkt med vandpantomime for viderekomne! Og så er det TV-tid for de renvaskede, lige til det kl. 21 er sengetid. Det er et endnu større problem at få dem i seng, hvad der naturligvis stammer fra årene hvor de sov længe.
Nå alle er stoppet i seng, i håbet om en rolig nat, skulle det endelig være fyraften, efter en anstrengende, men spændende dag med masser af udfordringer. Man lærer, som dansker, ikke alene englænderne og engelsk sæd og skik at kende, men også at sætte sig ind i menneskeskæbner blandt mennesker fra mange lande. Så gør det ikke noget, at betalingen er lille (svarende til ca. 30 kr. om ugen og der kun er lidt fritid)

Livets værdier
Stedet hvor alt dette forgår: Keffolds House, er en gammel herregård i bedste engelske stil, placeret i de allerbedste omgivelser man overhovedet kan tænke sig, omgivet af skov, på vejen op ad en bakke, fjernt fra de store veje og fristende butikker. Man kunne ikke finde et bedre sted for børn og det er da også mit indtryk, at de kan lide at være her. Her er 15 voksne om at passe 30 børn, så de må vist siges, at være ideelt.
Fritiden - omend den er sparsom - er optaget af kammeratligt samvær, hvilket der er et enormt stærkt behov for på et sted som her, hvor alle kommer for at finde nogle af de værdier i livet, som ikke kan gøres op i penge, ja, som i det hele taget ikke har med penge at gøre. Her drejer det sig om virkelige værdier og opholdet er oplevelse på oplevelse, som jeg aldrig vil glemme.
Ole Gybel
Keffolds House9


Kilder:
Kilde 1: Jyderup Realskoles årsberetning 1947, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 1948, Jyderup Bogtrykkeri, Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 1949, E. Christensen, Jyderup Bogtrykkeri
Jyderup Realskoles årsberetning 1950, Jyderup Bogtrykkeri
Jyderup Realskoles årsberetning 1951, G. Crones Bogtrykkeri Jyderup
Jyderup Realskoles årsberetning 1952, Jyderup Bogtrykkeri
Jyderup Realskoles årsberetning 1953, Holbæk Amts Venstreblad
Jyderup Realskoles årsberetning 1954, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1955, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1956, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1957, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Kilde 2: Jyderup Realskoles årsberetning 1952, Jyderup Bogtrykkeri
Jyderup Realskoles årsberetning 1953, Holbæk Amts Venstreblad
Jyderup Realskoles årsberetning 1954, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1955, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1956, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1957, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1958, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Kilde 3: Jyderup Realskoles årsberetning 1956, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1957, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1958, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1959, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1959-60, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1960-61, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Jyderup Realskoles årsberetning 1961-63, Jyderup Bogtrykkeri, E. Christensen
Kilde 4: Holbæk Amts Venstreblad 19. nov. 1951, side 3; Det nye spejderhus i Jyderup indviet
Kilde 5: Kalundborg Folkeblad 2. okt. 1961, side 3; Hr. Gybel Jensen 50 år
Kilde 6: Kalundborg Folkeblad 8. jan. 1970, side 6; Repræsentant Valdemar Gybel Jensen
Kilde 7: Kalundborg Folkeblad 4. okt. 1971, side 6; Valde 60 år
Kilde 8: Kalundborg Folkeblad 15. juli 1970, side 6; Ud til sommerlejrens glæder
Kilde 9: Kalundborg Folkeblad 25 og 26 juli 1975, side 6: Ole Gybel Jensens rejsebeskrivelse


Sidst rettet 19. juni 2015