Bromølle kro

Bromølle kro

Bromølle kan skrive sin historie helt tilbage til år 1198 og det er derfor det sted der har været drevet krodrift i flest år i Danmark.
I Rigsarkivet ligger et gavebrev underskrevet af Biskop Absalon. Den 08. Juni 1198 forærede han området ved Bromølle Kro, der dengang hed Nævitzbro, til Sorø Kloster.
Det var datidens trafikknudepunkt og det eneste sted på Sjælland, hvor Åmosen kunne passeres i nord-sydlig retning.
På en ø i vadestedet blev en vandmølle opført, og bønderne kom langvejs fra for at få malet deres korn. Da køen ved møllen ofte var lang, begyndte mølleren at beværte de ventende med mad og drikke, og det blev starten på det vi i dag kender som Bromølle Kro.
I 1776 blev Åmosen drænet og mølledriften indstillet. Gæstgiveriet bestod imidlertid og blev fremover drevet som kro, landbrug og købmandshandel.
At drive kro har ikke altid været lige lukrativt. I 1700 tallet fandt et kropar på at forøge indtægterne ved at drikke de handelsrejsende under bordet, myrde dem, smide deres lig i åen og røve alt af værdi fra deres bagage. Kroparret blev afsløret og hængt på galgebakken tæt ved kroen.
Da Åmose Å i 1936 blev rettet ud og rørlagt en over ca. 1 km. blev der fundet flere beviser på denne lidet prisværdige måde, at drive kro på.
Kroen er igennem årene blevet løbene moderniseret. I midten af 1960`erne blev det meste af den gamle kro under Hofjægermester Allan Hastrup revet ned og bygget op igen i en lidt mere moderne version og således at den kunne leve op til datidens krav.
Bromølle Kro har fra helt tilbage fra 1198 hørt under de omkringliggende godser. Men i 1994 kom Andreas Hastrup med et tilbud om, at købe kroen.
Mine forældre Anne og Hugo Bresnov havde siden 1972 dygtigt drevet kroen, så at den nu var en yderst veldrevet forretning. De synes dog, at de var for gamle til, at købe den alene og min mand og jeg (Jan og Bettina Bresnov) gik sammen med dem om købet. Efter 5 år gik mine forældre på en meget velfortjent pension. Vi byggede i fællesskab de første 8 værelser i 1997. Det blev dog hurtigt klart for os, at 8 værelser var alt for lidt. Så i 2002 byggede vi yderligere 12 nye værelser, denne gang med terrasser ud for alle værelserne. Sidste skud på stammen var så i 2010, hvor vi byggede 10 værelser mere, tilførte terrasser til samtlige værelser og lagde jordvarme ned, for at skåne miljøet. Vi råder nu over 30 dobbeltværelser, hvoraf 2 er familierum, 2 romantisk indrettet og 2 er med spa.
I 1998 havde kroen således 800 års jubilæum, hvilket blandt andet blev fejret med udgivelsen af en bog om kroens historie, skrevet af Ina Løndahl og illustreret af kunstneren Gunnar Elkjær. Bogen kan købes på kroen⁵

og
1957, Kalundborg Folkeblad 3. august 1957, side 3; Kinesiske blomster
Ved åens bredder i Bredevangskoven ved Bromølle Kro findes et krat, fyldt med de skønneste kinesiske blomster. Disse blomster, fortæller skovrider Allan Hastrup, Dønnerup, findes ellers kun herhjemme i botaniske haver, og hvordan de er havnet her, ved man ikke. Måske har vandet ført føret med sig, eller måske er det befordret med en fugl ¹

1957, Kalundborg Folkeblad 23. august 1957, side 3; Restauratør bøde på 7000 kr.
Unddrog Statskassen for afgiftsbeløb på 5300 kr
Restauratør Holger Sjølund, Bromølle kro, var ved retten i Kalundborg tiltalt for at have hold en skønsmæssig omsætning af stærke drikke på kr. 18.921 udenfor regnskabet, hvorved der var unddraget Statskassen et afgiftsbeløb på 5315 kr. Restauratør Sjølund erkendte i retten forseelsen og vedtog en bøde til Statskassen på 7000 kr. med en forvandlingsstraf af hæfte i 40 dage ²

Kalundborg Folkeblad 1. april 1959, side 3; Bromøllehuset nedrives.

1964, Bromølle Kro i ugeblad.
Danmarks ældste kro, Bromølle Kro, har en historie, der gennem utallige avis- og ugebladsreportager er kendt over det ganske land, yderligere aktualiseret ved optagelsen af filmen "Tre finder en kro", og nu vil den 765 årige kro på ny komme i rampelyste. Det er ugebladet Dansk Familieblad, som for tiden har en serie historier om danske kroer, der vil fortælle om Bromølle, og i den anledning har aflagt besøg og bl.a. optaget mange billeder fra det idylliske sted. Restauratør Holger Sjølund har måttet genopfriske historien om den grumme kromand, der myrdede sine gæster og kastede dem i åen, hvor der bl.a. blev fundet kranier og andre beviser ved den store å oprensning i 1929. Heldigvis har kroen også oplevet fornøjelige begivenheder, f.eks. de brogede kildemarkeder, der havde relation til Sct. Sørens hellige kilde i Holmstrup, hvor kirken er opkaldt efter kilden. Det 1200 år gamle takstræ vil også blive beskrevet³

Sjølunds datter Karen ses 1957 - 1960, 1961 Mellemskoleeksamen, Realeksamen 1962
Lis Sjølund 6 kl. 64, Dorte Sjølund 7 kl. 64
+ 1969, Kalundborg Folkeblad 28. feb. 1969, side 6; Holger Sjølund 50 år

1964
Det er ikke alle, der ved, at på den idylliske Bromølle Kro bor to generationer af slægten Sjølund, og hvis man ikke ved det, så er det, fordi stamfaderen, fhv. depotbestyrer Frode Sjølund, altid og stilfærdigt holder sig i baggrunden og passer på ikke at forstyrre i travlheden. Til gengæld er der adskillige af Frode Sjølunds mange gode venner, der selv spørger efter den populære og venlige alderspræsident, der tirsdag den 21. januar 1964 fylder 80 år. Og det bliver en dag, hvor den afholdte fødselar vil modtage mange lykønskninger.
Frode Sjølund er født i Sydsjælland. Som ung fik han set sig om, før han ved sit giftermål etablerede sig som vognmand i Skelskør. Senere overtog han Tuborg depotet i samme by og oparbejdede virksomheden ved dygtig indsigt. En række tillidshverv var beviser på den popularitet, han nød, bl.a. var han formand for Marineforeningen og i bestyrelsen for Lystfiskerforeningen. Medlems skabet bevarer han stadig, og det sker ikke sjældent, at han besøger gamle venner i skelskør. Vennerne har ikke glemt de glade venskabs år og det gæstfrie hjem, hvor Frode Sjølund var en god familiefar. Efter hustruens død fik Frode Sjølund sit hjem hos sin søn og svigerdatter, restauratør Holger Sjølund og hustru. En anden søn bor på Fyn og en datter i København, og det er en fast regel med jævnlige afstikkere til de to steder.. 80 års dagen fejres ved en sammenkomst på Bromølle Kro⁴

1955, Holbæk Amts Venstreblad 6. juli 1955, side 4; Lang udi skov ligger...
Dybt inde i Bredevangskoven ved Bromølle ligger en af egnens største seværdigheder. Adskillige har hørt om den, men de færreste har set den, skønt hen ved 40 kubikmeter af den ligger over jorden. Hvor meget der er under jorden ved ingen. Måske to-tre-fire gange så meget.
Når kun få har set kæmpestenen - for det er en sådan, der er tale om - har det den naturlige forklaring, at den ligger skjult borte fra vej og sti dybt inde u ungskoven. Men der er at finde, hvis man drejer ind i skoven midt på Bromølle bakken, følger den brede vej nogle hundrede meter og derefter drejer til venstre ad en meget smal og næsten tilvokset sti, som meget let overses. Følg den - og efter nogen tids vandring spærrer den store sten for videre færden.
Stenen er aldrig nøjagtig målt, men den har en længde af seks-syv meter, den hæver sig omkring tom meter over jordoverfladen og har en bredde af tre-fire meter. Så meget over jorden, men adskilligt tyder på, at kun en lille del af den er synlig.
Hvordan denne ensomme klippe er havnet midt i Bredevang skoven er der endnu ikke givet nogen videnskabelig forklaring på, men sagnet fortæller, at den er kastet af en trold dengang, disse væsener endnu tiltroedes eksistens. Trolden havde hjemme i Rerslev. En dag blev han irriteret over, at beboerne i Holmstrup var begyndt at bygge kirke, og han kastede stenen for at knuse bygningen. Enten forregnede han sig eller også havde han ikke kræfter nok til at kaste stenen til målet. Men dog nok til at kaste den de 6-7 kilometer fra Rerslev.
Og nu ligger den altså som en temmelig enestående seværdighed for den, der kan finde vej⁶

1962, 18. jan. - KF, side 3+4; Bromølle moderniseres

1968 juni; Bromølle gaveshop

1969, Holbæk Amts Venstreblad 28. maj 1969, side 9; Kokkeelev
Kokkeelev Birger Hougård Jensen, søn af hotelejer Selmer Jensen, Jyderup, har bestået svendeprøven med ros på kokkeskolen i Ålborg. Birger Jensen er uddannet hos kroejer Kjeld Hagen, Molskroen i Ebeltoft⁷

1969 nov.; Bromølle hr. og fru Sjølund rejser
som det længe har været kendt, til deres egen kro, "Lammefjordskroen", eftar at de gennem mange år på dygtig måde har varetaget forpagtningen af Bromølle Kro. Deres privatlejlighed i stueetagen på Bromølle Kro, vil efter flytningen blive inddraget i kroens udvidelsesplaner, og til den nye restauratør vil der blive indrettet beboelse på 1.sal.
Der er god brug for også privatlejligheden, også i forbindelse med de bestående restaurationslokaler og salen, hvor visse moderniseringer skal finde sted.
Så snart de bevilgende myndigheder har godkendt bygge - og moderniseringsprojektet - og dette håber man ikke der vil blive problemer med - vil der blive forhandlet med håndværkere. Som nævnt satses der på, at "den nye - gamle kro" er færdig til næste turistsæson.
At det sker nogenlunde samtidig med, at Jyderup håber at føre motelplaner ud i livet, betragter godsejer Hastrup kun som en fordel, og det endda en fordel der kan blive gensidig. Dels vil der ikke blive tale om det samme klientel, dels vil alle parter få gavn af den nye Skovvej, som også gør det nemmere fra denne vej at komme til Bromølle. Turisternes og bilisternes antal vokser så enormt, at der vil være antal gæster nok til alle⁸

1959 jan.; 75 år Sjølund
Fhv. Depotejer Frode Sjølund, Bromølle, fylder onsdag den 21. januar 1959, 75 år.
Sjølund stammer fra Sydsjælland, og her fik han også som ung sit eget hjem. Han etablerede sig som Vognmand, men overtog senere Tuborg depotet i Skelskør, hvor han fik mange virksomme år. Sjølunds joviale og venlige væremåde skaffede ham en stor venneskare, og han havde også flere tillidshverv, bl.a. var han i Marineforeningens og Lystfiskersforeningens bestyrelse.
I sidstnævnte forening står han stadig som medlem og besøger af og gamle venner i Skelskør.
For en del år siden mistede Frode Sjølund sin hustru og tog kort efter fast ophold hos sin søn og svigerdatter, restauratør Holger Sjølund og hustru, Bromølle kro. en anden søn bor i Fåborg og en datter i Hvidovre.
Også i Bromølle har Frode Sjølund vundet sig venner, og ellers er han glad for at tage på en rejse af og til⁹

Bromølle

1969 mar.; Dagen i går vil i lange tider stå som en mærkedag i den århundrede gamle Bromølle Kro's historie. Den er i de senere år blevet kendt ud over landet og er i sommersæsonen, hvor også Bromølle Tivoli trækker mål for udflugter for hele Sjælland. I går indviedes den efter en omfattende udvidelse fra venstre ses: major Truelsen, hofjægermesterinde Abi Hastrup, amtmand Wedell Wedellsborg, Sorø, og stående direktør Orla Læssøe¹⁵
1970 aug.; Bromølle
Bromølle 1970

Bromølle 1970

Danmarks ældste kro's nye fløj til rejsning¹⁰

1970 okt.; Bromølle
Bromølle kro foran indvielse. Første etape som omfatter cafeteria, køkken, vestibule og toiletter tages i brug 8 november 1970¹¹

Bromølle Taksen!
1970 jun.; Bromølle taksen
En langvarig disput mellem professor Johannes Lange, Den kgl. Veterinære- og Landbrugshøjskole, og skovridder Allan Hastrup, Dønnerup, om Bromølle taksens alder, fik sin foreløbig afslutning, da professor Lange sammen med Dendrologisk Forening og skovridder Hastrup udtog en række boreprøver fra den gamle hun taks. Boreprøverne udviste intet abnormt, men blev for en sikkerheds skyld af professor Lange taget med til nærmere undersøgelser på Landbohøjskolen. Professor Lange gav over for Kalundborg Folkeblad udtryk for, at der endnu skal foretages en række mere nøjagtige boreprøver før man med sikkerhed kan fastslå taksens alder.
500 eller 150 år?
Skovrider Allan Hastrup og professor Johannes Lange gjorde inden boreprøverne blev udtaget rede for deres synspunkter vedrørende taksens alder.
Skovrider Hastrup sagde i sit oplæg, bl.a.: - Meget tyder på, at den gamle taks i sin tidligste ungdom kan være blevet væksthæmmet på grund af tæt skovbevoksning. Dette bekræftes bl.a. af gamle matrikelkort for området.
Det vil med andre ord sige, at vi ikke umiddelbart kan slutte noget af træets højde og omfang i dag.
En anden teori, som er mindre underbygget end førstnævnte er, at Sorø munkene i det 14 århundrede på deres færden i området kan have plantet den taks, som vi står over for i dag. Vi ved, at de havde taksen på Sorø Kloster, og at de har færdes her i området er bevist ved udgravninger i Holmstrup kirke.

Allan Hastrup 1970

Det er klart, det må blive et postulat, men personligt er jeg overbevist om, at taksen mindst er 500 år gammel, sagde Allan Hastrup
Professor Johannes Lange sagde: - Jeg tvivler meget på, at taksen kan være blevet væksthæmmet i sine unge år. De gamle taks, der er opvokset under fuld lysttilgang, er altid meget brede, og stammen opløser sig i en afstand fra mellem en halv og to meter fra jordoverfladen. Et tilfælde på en taks, der decideret er vokset op i skygge, findes i Charlottenlund Slotspark. Denne taks er meget slank.
- Bromølletaksen er nok landets største, men langt fra den ældste, sagde professor Lange videre. Taksen er målt fire gange i alt. Første gang i 1883 af min farfar professor Johs. Lange, hvor den målte 10,4 meter. Siden af professor E. Warming i 1896 (10,5 meter) og af professor Johs. Helms i 1924, hvor den målte 11,9 meter. endelig har jeg målt den i 1967, hvor dens må var 14,1 meter.
Forudsat vi kan rene med en ensartet vækst i de unge år, kan jeg højest vurdere træet til at være 150 år. En grundig boreprøve er dog det eneste, der kan klarlægge problemet, og jeg kan til Hastrups trøste sige, at der ikke er fare for infektionssygdomme, sluttede professor Lange.
Krigsguden ULL
I Den kgl. Veterinære og Landbohøjskoles årsskrift, 1925, citere professor Johannes Helms dr. phil. Villads Christensen, tidsskriftet "Danmark - land og folk" og skriver bl.a.: - Bromølle taksen kan meget vel være 1400-1500 år.
Når han gerne vil have alderen så højt op, skyldes det, at træet skal passe sammen med stednavnet Ulvig, som egentlig skal skrives Ullvi, hvilket betyder Ulls helligdom. Ull var krigsguden, der dyrkedes i Danmark før Odin og Thor. "Ull kaldes bueguden, fordi han selv var den ypperligste bueskytte, og det hedder i Eddassangene, at han bor i taksdalene eller færdes hvor der gror takstræer". Da buerne blev fremstillet af takstræ, så var dette træ helligt krigsguden Ull. Har der ved Ulvig været et offersted for guden Ull, "så kan vi også gå ud fra, at buegudens hellige træ har vokset på brinkerne langs Aamosen og Halleby å.
Dette er ganske nydeligt skriver professor Helms videre, men da det er højest usandsynligt, at Bromølletaksen har en så høj alder, kan man måske finde et mellemstandpunkt ved at sige, at den og det andet træ i krohaven, er de sidste eksemplarer af den generationsrække af takstræer, der fører fra krigsguden Ulls dage ned til vor tid ¹²

1971 dec.; Danmarks største taks: Bromølle Taksens!
Professorer anslå alderen til 14-1500 år.
De lærde skriver stadig om eller debatterer den berømmelige Bromølle taks, og denne debat omtales af konsulent Alfred E. Langgard i bladet "Husmandshjemmet". Konsulent Langgard skriver bl.a. følgende:
- Den største taks i Danmark er uden tvivl den, der står ved Bromølle Kro, ca. 7 km (5 km., Red.) syd for Jyderup i Vestsjælland. Om dette træ skriver professor Johs. Helms i en afhandling, at professor Joh. Lange i 1883 opgav dets højde til 10,4 meter og stammeomfanget i brysthøjde til 188 cm. Selv har Johs. Helms i 1924 målt den til henholdsvis 11,9 meter og 282 cm. Så spørgsmålet: Hvor gammelt er dette træ?
Der har været mange forskellige tal fremme. I en artikel for 1½ år siden i et lokalt blad (herværende, Red) stod tallene 1500 eller 140 År?
Her skal ikke deltages i nogen polemik, men blot skrives, at munkene i 1400 tallet plantede taks mange steder. Bromølle Kro, der stammer fra 1198, hørte først under Roskilde bispestol og senere under Antvorskov Kloster. Den nuværende ejer af Bromølle Kro, godsejer Allan Hastrup, Dønnerup, mener, at det er rimeligt at angive en alder på 500 år. Samme alder anslår professor Helms efter samtaler med lokale folk under et besøg i 1924
1400-1500 år
I bogen "Danmark, Land og Folk" ved Daniel Bruun, er Bromølle taksen også omtalt, men her opgive dens alder til 1400-1500 år.
Johs. Helms mener, at når man sætter alderen så højt, skyldes det, at der er en sammenhæng mellem stednavnet Ulvig, der forekommer på egnen, og navnet på krigsguden Uli, der blev dyrket i Danmark før Odin og Thor.
Måske har der været en offerlund ved Hallebyåens brinker for guden Uli. Johs. Helms konkluderer det han mod, at træerne i krohaven ved Bromølle måske er de sidste eksemplarer, som er tilbage af en gruppe, der fører fra krigsgudens dag op til vor tid.
Så vidt konsulentens optegnelser ved Bromølle taksen, og det kan tilføjes, at andre professorer end de nævnte beskæftiger sig med Bromølle taksen og at flere i afhandlinger har givet Daniel Bruun ret i sien betragtninger om de 1400-1500 år, bl.a. også fordi der har været overleveringer fra slægtled til slægtled, og i flere led kunne man huske taksen som et træ af særlig stort format. Alene af den grund kan den nuværende prof. Lange ikke have ret i sine antagelser om de nævnte 140 år, og prof. Helms konklusion om relationen til krigsguden Uli, giver en vis sandsynlighed for de 1400-1500 år.
Et godt træ i haven
I øvrigt har konsulent Langgaard skrevet de nævnte optegnelser i en anden sammenhæng, nemlig som en anbefaling for taksen, som et godt træ i vore haver. Dens latinske navn er Taxus Baccata. Konsulenten nævner, at jordbunden til taks bør være god, med godt muldindhold. Taksen har, slutter konsulenten, gennem tiderne hørt til os, og den hører også hjemme i vor tids haver, ikke mindst på grund af følgende gode egenskaber: Den tåler både fuld sol og meget skygge, og dens mørke nåle bevirker, at den kan være en kontrast til andre planter, såvel stedsegrønne som løvfældende ¹³

1975, Kalundborg Folkeblad 24. feb. 1975, side 7; Bromølle fredet
Fredningsplanudvalget for Vestsjællands amt har behandlet en sag vedr. godsejer Allan Hastrups overtagelse af Bromølle Kro med tilliggender og har godkendt at Allan Hastrup må overtage såvel Bromølle Kro, som arealet med Bromølle Tivoli og den store frugtplantage på den anden side af åen.
Forhistorien er, at selv om Allan Hastrup havde overtaget Dønnerup og Birkenæs med tilhørende gårde kunne han efter sin mor, hofjægermesterinde Abi Hastrups død ikke umiddelbart overtage kroen, fordi der findes en lovbestemmelse om, at en mand ikke må eje mere end to landbrugsejendomme. I den forbindelse kan nævnes, at der er landbrugspligt på Bromølle Kro.
Ifølge kompensationsbestemmelser kan overtagelse af en evt. tredje landbrugspligtig besiddelse kun finde sted hvis ejeren af de to landbrugspligtige ejendomme sælger et areal tilsvarende det han skal overtage. Det er landbrugsministeriet der administrerer disse bestemmelser og her gik man med til, at godsejer Allan Hastrup kan overtage Bromølle Kro med tilliggender, såfremt der findes en fredning sted. Det er det der nu sker, hvorefter kroen, der er fra 1198 går ind under fredningsplanudvalgets bestemmelser.
Og det oplyses at de fornødne fredningsservitutter er bragt i orden¹⁴

1966, 2. aug. - KF, side 3+4; Den 1500 årige tax bromølle kro
1967, 21. marts - KF, side 4; Bromølles 100 årige købmand ophører

Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 3. august 1957, side 3; Kinesiske blomster
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 23. 1957, side 3; Restauratør bøde på 7000 kr.
Kilde 3: Kalundborg Folkeblad 4. marts 1964, side 4; Bromølle Kro i ugeblad
Kilde 4: Kalundborg Folkeblad 20. jan. 1964, side 3; 80 år - Frode Sjølund
Kilde 5: Fra http://www.bromoelle-kro.dk/da/historie.html 17. august 2013
Kilde 6: Holbæk Amts Venstreblad 6. juli 1955, side 4; Lang udi skov ligger...
Kilde 7: Holbæk Amts Venstreblad 28. maj 1969, side 9; Kokkeelev
Kilde 8: Kalundborg Folkeblad 23. nov. 1969, side 6; Bromølle hr. og fru Sjølund rejser
Kilde 9: Kalundborg Folkeblad 17. januar 1959, side 4; 75 år Sjølund
Kilde 10: Kalundborg Folkeblad 7. aug. 1970, side 6; Bromølle
Kilde 11: Kalundborg Folkeblad 3. okt. 1970, side 6; Bromølle
Kilde 12: Kalundborg Folkeblad 15. juni 1970, side 6; Bromølle taksen
Kilde 13: Kalundborg Folkeblad 21. dec. 1971, side 6; Danmarks største taks: Bromølle Taksens!
Kilde 14: Kalundborg Folkeblad 24. feb. 1975, side 7; Bromølle fredet
Kilde 15: Kalundborg Folkeblad 25. mar. 1969, side 6; Indvielse efter ombygning
På arkiv.dk - Jyderup ses B6964

Noter:

Sidst opdateret 31. juli 2015
©Jyderup Realskole