Jyderup Kino Ridning Kunst Rejser Jazz Værtshus Esther | Per Hjort, Lis Andersen og Mogens Berggren |
Mogens Berggren arbejdede som filmregissør og lysmand bl.a. på Nordisk Film og Minerva Film. Han var bl.a. med til at lave den islandske spillefilm "79 af stödinni". Sammen med sin hustru Esther Berggren flyttede han i 1969 til Jyderup og sammen overtog de Jyderup kino den 1. maj 1970 og drev biografen frem til 1990. Udover biografdriften drev Mogens Berggren og hans kone også et hestestutteri med islandske heste på deres gård Ærtebjerg ved Jyderup, som deres søn nu har overtaget. ★ Født 29. august 1933 i København ✝ Død 20. juni 1995 Gravsted: Aske strøet over havet Har medvirket i følgende film smukke – Arne og Rosa (1967)2 I 1970, 21. okt.; Direktør Mogens Berggren byder 1971 velkommen med en helt ny Jyderup kino. Nyt avanceret fremvisnings apparat - lokale reklamefilm kan man læse: Direktør Berggren har en solid baggrund i film faget bag sig. Han er tidligere regissør og filmproduktionschef på "Spektrum" og har foretaget adskillige studierejser til udlandet. Bl.a. har han via Filmfondens legater haft mulighed for at studere i London hos John Hachetfiels og på den berømte filmskole i Lodtz i Polen. Berggren modtog henholdsvis 6000 og 4000 kr., som støtte til disse rejser. Endvidere er han blevet beriget med 2000 kr. til studieophold på Det kongelige Teater i København, hvor han især fik kendskab til teaterbelysning. Mogens Berggren, har også lavet kortfilm, hvoraf den mest kendt "Prinsessens bryllup", blev præmieret med 10.000 kr. af Filmfonden3 Robert Freese solgte i 1970 Jyderup kino til filmregissør Mogens Berggren. Sammen med sin kone, Esther, drev han Jyderup kino frem til 1991, hvor de overlod driften til den kun 16-årige Jesper Christiansen, som lukkede og slukkede for yderligere biografvirksomhed den 30. juni 19944 1976 februar; I børnfestival ugen viste gratis film for børn. Mogens Berggren ses også til Jyderup erhvervs- og handelsforenings generalforsamling at blive indvalgt i bestyrelsen sammen med Peter Hehnel, Jørgen G. Folkmann, modehandler Maria Schaffrath. Til bestyrelses suppleanter nyvalgtes møbelhandler Bjarne Breinhild, "Ønske Møbler" og restauratrice Aase Henriksen, "Det Hvide Hus", og grillbarindehaver Ole Andersen. Til revisor: Advokat Anders Vedel og vaskeriejer Axel V. Hansen5 Se tidligere Jazzklub Jazzklubben Savoy 1972, nov.; Jyderup Jazzklub er nu en realitet. Første arrangement lørdag den 18 november 1972 Jyderup Jazzklub vil nu genopstå. Der har gennem nogen tid fra flere sider været ønske om igen, at få klubben etableret, da mange unge finder at de ikke rigtigt har noget tilholdssted i Jyderup Det er direktør Mogens Berggren, Jyderup kino, der har taget initiativet til Jazzklubbens genopståen og formaliteterne er nu i orden siger direktør Mogens Berggren. Der er nu trykt medlemskort, og de vil nu kunne købes i Jyderup kino, og hos skoleleder Knud Vinter, Buerup. Mange, såvel unge, som lidt ældre, har indmeldt sig, og man har fået mange beviser for, at der er en opbakning bag Jazzklubben. Premiere Lørdag den 18. november 1972 bliver premieredagen for den nye Jazzklub. Kl. 22.00 om aftenen løber klubbens første arrangement af stabelen i Jyderup kino. Efter den ordinære film vises for Jazzklubbens medlemmer den dejlige film "Jazz på en varm sommerdag", der er kendt af alle jazz-fans, men en film, som alle gerne vil se igen6 1979 opførtes Godspell på Jyderup Erhvervsrettede Grundskole, Mogens Berggren ses som talsmand for teaterforeningen |
1971 Jyderup Realskoles logo blev i ca. 1971 (starten af 70'erne) "nytegnet" af Mogens Berggren Kilde.: Ole Nielsen, Erik Darman |
Mogens Berggren og komedien Striden om den gyldne økse 1975 Uwe Becker har originaltegningen fra 1975 - med hesten og teksten man har vel lov at være stolt når man bærer rundt på elevrådsformanden oplyst til huus 6/.1312 April 1979 april; Mogens Berggren optaget på "Den permanente" Kunstneren, læreren og biografdirektøren Mogens Berggren, Ærtebjerg, er blevet optaget som medlem af "Den permanente" i København. "Den permanente" ledes af kunstnere og kunsthåndværkere, som optages som medlemmer. Institutionen fungere både som udstillingslokaler og som forretning, hvor medlemmernes løbende produktion udstilles og sælges. Mogens Berggren er blevet optaget på grund af sin malerkunst, og hans billeder vil for fremtiden blive udstillet på "Den permanente"7 Mogens Berggren og hans billeder Ny og god kunst i Galleri Kostalden. Vi meddelte forleden at kunstneren, læreren og biografdirektør Mogens Berggren, Ærtebjerg ved Buerup, var blevet optaget som medlem af "Den permanente" i København, hvor en del af hans billeder for fremtiden vil blive udstillet og solgt. Dette har foranlediget at kunstneren Aage Borgen Lindhardt, "Galleri Kostalden" ved Buerupvej til at arrangere en udstilling med Mogens Berggren. I påsken holdtes der således fernisering. Galleriet er netop istandsat med forårets udstillinger i sigte. Og med Mogens Berggrens udstilling, der omfatter 30 billeder, har det lille galleri kunnet slå dørene op med en virkelig god forårspremiere. |
Tuschtegninger
Mogens Berggren er noget af en tusindkunstner, der gennem flere år har syslet med forskellige kunstneriske indslag, men ikke sådan trådt offentligt frem. Med denne udstilling er der tale om noget helt nyt. Den 45-årige kunstner har ophængt 30 tuschtegninger og collager. Mogens Berggren har hentet alle sine motiver her på egnen. Sine skitser henter han i naturen og samtidig tager han et stykke af naturen med hjem i form af forskellige planter. Hjemme i atelieret sker fin tegningen og de pågældende planter tørres, presses og monteres på tegningerne under refleksfrit glas. Ud fra biologien Det er en ny form, siger Mogens Berggren til Folkebladet. Jeg tegner naturen som jeg ser den og tager så et stykke natur med hjem. Det er en stor hobby, eg har haft i mange og jeg har nu ønsket at se, om det er noget, der falder i publikums smag. Det, at jeg nu er optaget på "Den Permanente", har givet mig yderligere lyst til at arbejde med denne form, der har sit udgangspunkt fra biologien. Mogens Berggren har en meget fin og nænsom steg i sine tegninger, og der er ikke tvivl om, at denne stilart indenfor skabende billedkunst nok skal tiltrække sig opmærksomhed. Udstillingen i "Galleri Kostalden" er i hvert tilfælde interessant og nok værd at aflægge et besøg. Tegningerne ligger i forskellige prisklasser på 350 kr., 450 kr., og 950 kr., alt efter størrelse. Mogens Berggren har også en produktion i oliemalerier, som senere vil blive præsenteret. Denne produktion er "Den permanente" også interesseret i, efter af have set nogle prøver8 |
Den første rejse Mogens Berggren deltager i for Jyderup Realskole er 1973 turen til Tønder 1974 De ni flåder på Skjern Å 1975 Triest |
1975 fra Jugoslavien turen | 1975 fra Jugoslavien turen | 1975 fra Jugoslavien turen | 1976 fra Østrig turen |
1976 Østrig Bjergbestigere på Ærtebjerg (1977) På vej til ekspedition på Østgrønland, hvor de skal udforske "Kong Christian 10. Land" Biografdirektør Mogens Berggren og hustru, fru Esther Berggren, Ærtebjerg ved Buerup, har i disse dage besøg af fem østrigske bjergbestigere, der er på vej til Grønland hvor de skal arbejde på indlandsisen og bestige en række tinder, der ikke hidtil er besteget. |
Leder for ekspeditionen er Rupert Schitter, der er professionel bjergfører, og de øvrige medlemmer er Hermann Höpflinger, Johan Trixl, Peter Wintersteller og Franz Zehetner. Medlemmerne kommer fra bjergbestigerforeningen "Naturfreunde Salzburg", som Mogens Berggren også er medlem af.
- Berggren er habil bjergbestiger og han har klaret en række prøver og hentet en række udmærkelser hjem fra de østrigske alper. Og det er netop genne denne forening Berggren har arbejdet. På Berggrens ejendom i Ærtebjerg har ekspeditionen klargjort det store moderne udstyr, ligesom medlemmerne har haft lejlighed til at efter kontrollere det hele, inden det i dag gik videre med SAS, mod den ukendte indlandsis. - Ekspeditionens medlemmer er alle erfarne bjergbestigere, der har besteget bjerge overalt i verden og som efterhånden ikke kan finde flere opgaver i de storslåede østrigske alper. Derfor har man søgt nordpå og fået den danske regerings og Grønlandsstyrelsens tilladelse til "Naturfreunde ekspeditionen 1977". |
Det nærmere angivne område drejer sig om "Kong Christian 10. Land", hvor man skal over den kæmpestore Karale Gletscher og op på tinderne, der måler omkring de 2000 meter, og som ingen tidligere har gået til tops på. Hver enkelt deltager ofrer store beløb på sådan en tur, ligesom de alle bruger deres ferie, men sparekassen i Hallein står som sponsor for ekspeditionen. - At det er erfarne folk der skal på Grønlands ekspedition fremgår af at alle medlemmer er faste bjergvagter og bjergførere.
Stor gæstfrihed. Franz Zehetner ønskede inden afrejsen til Grønland at udtrykke en varm og hjertelig tak til Mogens Berggren og hustru for en helt enestående gæstfrihed i Ærtebjerg, hvor ekspeditionens fem medlemmer har boet de sidste tre dage, og her slappet af inden strabadserne starter. Hele ekspeditionen ventes at strække sig over tre uger på indlandsisen9 |
[Holbæk amts venstreblad 2. juli 1981, side 11; Mogens Berggren værtshusholder i Havnsø] Biografdirektør bliver værtshusholder i Havnsø Mogens Berggren har indrettet værtshus i tidligere slagterforretning. Ti år som lærere på Jyderup Realskole. Det må være nok! Tænkte Mogens Berggren, også direktør for Jyderup kino. Og så gjorde han noget ved det. Gik i gang med at indrette et værtshus i en ejendom i Havnsø. Ejendommen ligger på Havnevej, lige ned til havnen med udsigt til Nekselø, og blev overtaget af Berggren i september sidst år. Han købte egentlig ejendommen for at komme ud til vandet. Ikke til fast bopæl, men til sommerbolig. Så opstod ideen om et værtshus lige pludselig. Og dog. Jeg har tænkt på det i et par år, siger Mogens Berggren, som åbnede sit værtshus, "Nordvest", med en reception i går eftermiddag. Forud for receptionen havde han og hustruen samt håndværkere travlt med at blive værdige, inden receptionsgæsterne begyndte at indfinde sig. Travlheden skyldes, at biografdirektøren og værtshusholderen, som også driver et stutteri i Ærtebjerg ved Buerup, ville åbne i går, så han kunne få havnefesten med. Den finder sted i den kommende weekend og vil, hvis det går, som det plejer, trække i hundrede vis af folk til. Maritim atmosfære Mogens Berggren har selv fundet ud af, hvordan værtshuset skulle se ud. Han har lagt vægt på det maritime. Har smykke lokalet med koøjer, et gammelt anker fra 1700-tallet og skibsskilte, bl.a. fra en mere end 100 år gammel Kalundborg-skonnert. Men smykket det enkelt. I værtshuset, som kan rumme 30-35 personer, vil det, foruden øl og spiritus, blive muligt at købe "små og lære retter", som Berggren selv udtrykker det. Berggren vil selv stå for driften og satse på det modne publikum. Ikke noget med spilleautomater og pigtrådsmusik her. Vi skal have stille hygge. Den ejendom, Berggren har indrettet sit værtshus i, har tidligere været slagterforretning. Det var den, indtil midten af 70'erne10 |
Mindeord for Fru Esther Berggren - Samuelsen Fru Esther Berggren, Buerup, er død 81 år gammel, september 2015. Esther var i en del år en kendt skikkelse i Jyderup, hvor hun siden 1 maj 1970 overtog Jyderup kino, som hun drev i mange år sammen med sin mand Mogens, der var lærer på daværende Jyderup Realskole. Esther boede med Mogens og børnene Jeanett samt "Lille Mogens" på Ærtebjerg og sammen med hendes mand Mogens havde de et stort "Stutteri Ærtebjerg". Hendes passion for islandske heste var enorm. Rent menneskeligt var Esther en stor og aktiv personlighed og en oplevelse i sig selv. Hun var en meget bestemt konsekvent dame med hjertet på rette sted. Der herskede en naturlig respekt omkring Esther som satte dagsorden og hendes ord var næsten lov. Oprindeligt var vi 3 "plejedrenge" med særlige behov - som gik på Jyderup Realskole og det var her, at vi tilbage i 70'ene og i vores ungdom, lærte Esther og Mogens at kende. Sammen åbnede de dørene - ikke kun for os, men også for mange unge der med problematisk baggrund hjemme, havde brug for et ”break” hjemmefra. Vi var altid velkomne på Ærtebjerg i perioder, hvor det var ekstra svært derhjemme. Der var altid plads til os og efterhånden udviklede sig ind i voksenlivet, et tæt kærligt og ubrydeligt venskab. Det siger vi dig og Mogens særligt tak for, at i sammen skabte fundamentet i vores tilværelse. Tak for det. Sidenhen har vi sammen haft et utal af uforglemmelige oplevelser sammen. Vi har rejst Europa tyndt og især passionen for Paris og Østrig og vores venner dernede som også er berørt af Esthers bortgang. Tusinde Tak søde Esther for din dejlige og også bestemte måde at være på. Du har mange venner der vil savne dig. Familien har besluttet at Esthers sidste rejse skal foregå i stilhed så dette må respekteres. Æret være Esthers Berggrens minde. Vi er nogen der bestemt vil savne dig. Vi elsker dig og du har om nogen gjore forskellen i vores liv. Kærlige hilsner Uwe & Yvonne Becker, Heinrich Bay samt Annette & Erik Filthuth "Filler"13 Rigtig mange elever fra Jyderup Realskole sender deres kondolence til familien i Erik's facebook tråd |