En epoke slutter I dag 31. juli 1980 kl. 18.10 slutter en epoke, der har haft sit udspring i Havnsø. Så kører den sidste rutebil på Havnsø-Holbæk-ruten nemlig fra Holbæk. I morgen er det Vestsjællands Trafikselskab, der skal sørge for at bringe al folket rundt i amtet, og dermed siger rutebilejer Poul Dandanell farvel til en rute, som har været drevet gennem 60 år, og hvor rutebilerne i tidens løb har rullet fire millioner kilometer mellem de to "endestationer". Det er en strækning, der svarer til kørsel jorden rundt over hundrede gange! Hans far, Johannes Dandanell startede den faste rutefart mellem Holbæk og Havnsø for fyrretyve år siden. Men nu bliver det Vestsjællandske trafikselskab "skriften på væggen" og skuffet må Poul Dandanell stoppe sin virksomhed på dette felt. Han kender hver eneste "sten på vejen" mellem Holbæk og Havnsø. Var som dreng ofte med faderen i bussen, når ruten flere gange dagligt blev gennemkørt. I 1946 begyndte han som chauffør hos faderen, og i 1954 overtog han vognmandsforretningen. |
Farvel til service
Dermed også slut med den service, vi har kunnet yde folk på strækningen, når det gjaldt om at tage ting og sager med til dem. Der er næsten ingen grænser for, hvad jeg i årenes løb har købt i Holbæk til kunderne ude på landet. De vidste jo, at jeg havde en pause mellem turene og opholdt mig i Holbæk. Derfor blev jeg en slags bud for alle. Jeg hentede alt lige fra korsetter til briller, ure, skjorter, flipper, kunstige tænder, bøger, apotekervarer og penge i banken for folk.. der opstod et fantastisk tillidsforhold, som nu går fløjten. Jeg husker engang, at der ude på Kundby-egnen, kom en mand net til bussen og drog sine kunstige tænder ud af munden. Kan du ikke lige.... |
| Den første Bil Det har været et interessant virke. Man har jo fulgt med i hvordan det gik familierne på egnen. Alle kendte man. Og de kendte én. Når der blev slagtet eller bagt i de små hjem langs ruten, blev jeg ofte stoppet af kunderne, som sagde; Poul, kom lige ind og smag på bagværket eller blodpølsen. Det gjorde jeg så. Tit er jeg kommet hjem, næsten stoppet til halsen af gode ting, som jeg skulle prøvesmage undervejs. Min far var den første rutebilejer, som kørt i fast rutebilfart til Holbæk. Dengang holdt han mutters alene på holdepladsen ved stationen. Siden er mange andre ruter kommet til. |
Maleriet På den gavl ved sin store garage på Havnevej i Havnsø har Poul Dandanell et kært minde fra fortiden, nemlig et maleri i kæmpeformat af den bus, hans far i sin tid startede rutefarten til Holbæk med. En gammel Ford T, "Tin Lizzi", som den islandske kunstmaler Tryggve Olafson har prentet på muren. Han er en god ven af huset - i øvrigt kendt udstiller6 |
1969 juni; Fru Charlotte Dandanell 85 år
gift med fhv. rutebilejer Johs. Dandanell, Haunsø, fylder mandag den 16. juni 85 år Fru Dandanell er født i Faurbo. Hun og Johs Dandanell blev gift i 1909, og har i år fejret guldbryllup. Fru Dandanell og hendes mand havde først forskellige ejendomme til de i 1942 flyttede til Haunsø, hvor hendes mand gennem årene har oparbejdet en stor vognmandsforretning med både rutebiler og lillebiler. I ægteskabet er der to børn. Datteren Magda bor i København, og sønnen Poul, der har overtaget forretningen efter sin far bor stadig i Haunsø. Trods sin høje alder klarer fru Dandanell stadig selv husholdningen på bedste måde11 |
Robert | Frede |