1952 dec.; Skolekøkkenundervisning på Jyderup Realskole.
Jyderup Realskole føjer efter nytår skolekøkken undervisning til den almindelige timeplan. Skole har truffet aftale med pigehjemmet Sølyst om at benytte skolekøkkenet der. Til gengæld må eleverne på Sølyst benytte Realskolens gymnastiksal. Til leder har Realskolen antaget lærerinde Grethe Christensen1 1953 Skolen har fra 1. januar indført husgerning som skolefag. Vi har fået lokaler på børnehjemmet Sølyst, som så til gengæld har gymnastiksal hos os. Vi takker Sølyst's forstander, hr. Sylvest, for dette samarbejde2 1954 aug.; 35 piger i skolekøkken Jyderup Realskole fortsætter i år med skolekøkken på "Sølyst" efter bredvillig overenskomst med forstander Sylvest. Fordelt på to hold skal 25 piger undervises 4 timer ugentlig. Som skolekøkkenlærerinde er i stedet for frk. Grethe Christensen, som er rejst, antaget Fru Gissemann, Føllenslev3 1977 juni; Mod slutningen af skoleåret er eleverne i 7., 8. og 9. klasserne af skolens erhvervsvejleder, lærer John Larsen, blevet orienteret om de muligheder, der i det kommende skoleår er for at søge ny viden inden for det område, der kaldes valgfag. Eleverne kan frit vælge at deltage i en række fag, der for de flestes vedkommende er tildelt to ugentlige timer. Fagenes indhold beskrives herom: Hjemmekundskab Gennem undervisning og praktisk erfaring læres om de ting, der har betydning ved planlægning og udførelse af arbejdet i hjemmet. Undervisningen omfatter således kostplanlægning, orientering om indkøb, opbevaring af fødevarer samt hygiejne4 |