1959, 15. juli - HAV, konfirmandundervisningen Den tidligere sognepræst ved Buerup kirke, pastor N. E. Jensen, Middelfart, har skrevet et arbejdshæfte om konfirmandundervisningen, der for tiden er i søgelyset. I præsteforenings blad skriver C. Lindskrog om hæftet, at det syntes at være et skridt i den rigtige retning1 ” Konfirmationsforberedelse 1989, Facts om konfirmationsforberedelse Reglerne om konfirmationsforberedelse står i dronningens ”anordning om konfirmation” fra 2. december 1989. Der er tre betingelser for at blive konfirmeret i folkekirken: 1) en kristen dåb, 2) forberedelse, 3) fortrolighed med ”den kristne børnelærdom” og folkekirkens gudstjeneste. Der er intet andet formål og ingen anden læseplan end det, der nævnes i 3) ovenfor. Der er dog tradition for, at undervisningen beskæftiger sig med de emner af ”den kristne børnelærdom”, der står i Martin Luthers lille katekismus fra 1529: de ti bud, trosbekendelsen, fadervor, dåben og nadveren. Konfirmanderne skal blive fortrolige med gudstjenesten. Dvs.: de skal både vide noget om gudstjenesten og være vant til at deltage i den (gå i kirke). Mange præster bruger også en del tid på bibelske fortællinger, på folkekirkens indretning og praksis - og på selve konfirmationen. Præsten har ansvaret for konfirmationsforberedelsen. Menighedsrådet kan ansætte medhjælp. Forberedelsen (”undervisningen”) varer 48-56 timer (lektioner), fordelt på 2 timer pr. uge. Den foregår i skoletiden efter lokal aftale. Forberedelsen finder normalt sted i et af kirkens lokaler (præstegårdens konfirmandstue, kirken, sognegården el.lign.) Konfirmationsforberedelsen finder sted i (tidligst) skolens 7. klasse, hvor alderen er 13-14 år. En del sogne har konfirmationsforberedelse i 8. klasse” 2 |